Gymnastik » Corona og TGF Gymnastik
Sidste nyt (16.01.2021) omkring Corona og TGF Gymnastik
 

Det er med beklagelse og tunge hjerter, at vi skriver denne opdatering. Med de nyeste restriktioner kommer vi ikke til at starte igen på mandag den 18/1-21, og vi tror simpelthen ikke på, at vi får lov at komme tilbage i hallen, før denne sæson egentlig skulle slutte alligevel den 20. marts.
Vi føler derfor, at vi er nødt til - i samarbejde med vores dygtige trænere - at træffe nogle beslutninger for, hvordan vi kan afvikle og/eller afslutte resten af denne sæson for alle jer gymnaster.

Der vil derfor her nedenfor komme de første meldinger nu og med løbende opdatering for hvert enkelt hold.

HOLDOVERSIGT
Hold Afvikling
 
Mandag: Forældre / barn Opdatering følger snarest
 
Mandag: Funktionel Træning med/uden E-sport Sæsonen frem til sommerferien er aflyst. 
Jack forsætter online CS:GO træning, så hvis I ønsker at fortsætte der, skal I tilmelde jer direkte til E-sport Esbjerg. I kan fange Jack på 31131774 for tilmelding. 
 
Mandag: Stram op Holdet fortsætter online træning frem til sæsonslut - sidste gang den 15. marts 2021. Træning starter kl. 18.20 til ca. 20.00.

Hvis I ønsker at være med, skal I stå klar med måtte, håndvægte (eller halvliters vandflasker) og en træningselastik. 

Tirsdag: Ældreholdet Holdet er lukket ned for denne sæson. Gymnaster er velkommen til at deltage i online træning mandag på Stram Op holdet. I har modtaget link på mail.
 
Tirsdag: Micro Mix Opdatering følger snarest
 
Tirsdag og torsdag: Mini Mix Opdatering følger snarest
 
Tirsdag: Yoga for voksne Holdet er lukket ned for denne sæson. Gymnaster er velkommen til at deltage i online træning mandag på Stram Op holdet. I har modtaget link på mail.
 
Onsdag: Gymnakick Holdet starter online træning fra onsdag den 20/1-2021 kl. 16.30. Yderligere informationer er sendt ud på mail.
 
Onsdag: Familie Taekwondo Holdet starter online træning fra onsdag den 20/1-2021 kl. 17.30. Yderligere informationer er sendt ud på mail.
 
Torsdag: Micro Mix Opdatering følger snarest
 
Torsdag: Funktionel Træning M/K Holdet er lukket ned for denne sæson. Gymnaster er velkommen til at deltage i online træning mandag på Stram Op holdet. I har modtaget link på mail.
 
Fredag: Spring 0. klasse Opdatering følger snarest
 
Fredag: Spring 1. - 3. klasse Opdatering følger snarest
 
15.12.2020 Opdaterede retningslinjer omkring Corona fra gymnastikudvalget

Med opbakning fra både gymnaster og ikke mindst vore seje trænere er vi nået igennem første halvdel af sæsonen.

Opdaterede retningslinjerne:
Med korrigerede retningslinjer fra regering og sundhedsmyndigheder er alle hold for nuværende ( per 16.12.2020 kl. 16.00) aflyst. Vi håber at kunne starte op igen fra uge 2 - mandag den 11/1-2021, men nærmere besked vil blive givet til alle på holdene.

Gældende tilføjelser til retningslinjerne omkring sæsonstart:
Med de løbende ændrede retningslinjer har holdene individuelt fået nye guidelines og regler at forholde sig til. Voksenhold er aflyst med mindre man kan træne 9 plus træner ad gangen. Stram Op kører online, og børnehold har ændringer i ankomst og afgang. Alt dette er informeret på de enkelte hold.
Venligst respekter anvisninger fra din træner / hjælpetræner til gavn for os alle og til hjælp mod hurtigere normalisering.
 
Retningslinjer omkring sæsonstart med Corona fra gymnastikudvalget

Ønske scenariet nu var, at Corona var ovre, og at vi kunne komme normalt i gang med den nye sæson. Men vi er selvfølgelig nødt til at følge retningslinjer, regler og tage nødvendige forholdsregler i forhold til rengøring og ikke mindst at passe på hinanden ud fra et forsigtighedsprincip. Derfor er der i forlængelse af udmelding fra bestyrelsen omkring sæsonopstart yderligere regler / krav til jer som trænere og gymnasterne, som SKAL følges.

Alle oplysninger fra bestyrelsen og gymnastikudvalget skal supplere hinanden. Krav fra udvalget erstatter ikke bestyrelsens retningslinjer eller omvendt.

Se bestyrelsens retningslinjer her http://www.xn--tjreborggf-e6a.dk/


Hvilke tiltag har vi bl.a. gjort?
  • Alle vores trænere, hjælpetrænere og hjælpere er informeret grundigt omkring forholdsregler og retningslinjer.
  • Vi har ændret i antal deltagere på nogle hold således, at vi kan holde afstand.
  • Vi har fjernet nogle redskaber og holdbestemt småredskaber, da de enten ikke kan gøres rene eller således, at de kun bliver brugt af 1 hold.
  • Det er derfor ikke muligt at bruge en fitnessmåtte. Disse skal selv medbringes.

Hvad kan DU hjælpe med?
  • Respekter og efterlev de specifikke anvisninger fra din træner / hjælpetræner
  • Ankom omklædt til træningen og forlad hallen straks efter træning. Indtil der er skiltet med anvisninger på omklædningsfaciliteter, kan du ikke benytte dem.
  • Vi opfordrer på det kraftigste, at alle tilmelder sig de pågældende hold INDEN sæsonstart. Det vil hjælpe vores i forvejen travle trænere, idet alle deltagere i hver time på hvert hold skal noteres ned, så vi har oplysninger i tilfælde af smittesporing.
  • Børn til og med 5 år afleveres af max. 1 forældre, hjælp dem med at få vasket / sprittet hænder af OG få dit barn noteret på deltagerliste, hvis det endnu ikke er tilmeldt.
                       For gymnastik: barnet afleveres i den grønne foyèr
                       For håndbold: barnet afleveres i forhallen ved indgangen til den store hal.
  • Børn fra 6 år / 0. klasse afleveres udenfor hallerne, og hentes ligeledes udenfor:
                       For gymnastik: under halvtaget ved den grønne foyèr
                       For håndbold: i forhallen ved indgangen til den store hal.
  • Hold min. 1 til 2 meters afstand og undgå fysisk kontakt med andre deltagere.
  • Husk god hygiejne før, under og efter træning. Afsprit hænder inden og efter træning.
  • Hjælp gerne til ved rengøring og afspritning af redskaber.
  • Har dit barn de mindste symptomer, skal barnet ikke komme til træning.
Tjæreborg Gymnastik Forening | 6731 Tjæreborg