Gymnastik » Forældreinfo til hjælpetrænere
Til forældre til hjælpetrænere og hjælpere
Brevet kan hentes her til print:
Forældrebrev til hjælpetrænere/hjælpere i TGF (0.1 Mb)

Kære forældre.

Vi glæder os over, at jeres barn har lyst at være frivillig i TGF sæson 2019/20.

Og vi glæder os til at se dem vokse i rollen som hjælpetræner på de forskellige gymnastikhold i foreningen.

Vi sætter stor pris på frivilligheden, men ved også der både er skole og andre fritidsaktiviteter, der skal passes.

Vi har i dette lille brev forsøgt at samle lidt generel information og håber, at I vil være med til at bakke op omkring rollen som hjælpetræner.
 

Vi forventer:

-at hjælpetræneren møder frem ved hver eneste træning

-at der i bedst mulig tid meldes afbud, hvis man er forhindret til en træning eller et arrangement.

-at der medvirkes til at skabe en positiv ”holdånd”

-at der udvises engagement og initiativ

-at hjælpetræneren tager de udfordringer op, som stilles - men ikke handler udover egne evner

-at man deltager i foreningens arrangementer i løbet af sæsonen.

-at hjælpetræneren deltager aktivt i de kurser, som foreningen gratis tilbyder, og som man har valgt at deltage på. Er man tilmeldt til et kursus og bliver forhindret, SKAL der rettidigt meldes afbud til kurset via den tilmeldingsbekræftelse, som man har modtaget på mail. Sker dette ikke, opkræves den fulde kursusudgift for kurset som egenbetaling. 

Kommunikation:

I løbet af sæsonen vil vi kommunikere med de unge via facebook gruppen: ”TGF trænere og hjælpetrænere”, via mail og sms. Hjælp rigtig gerne med at få svaret på de beskeder, vi sender ud og skal have feed back på.

Er hjælpetræneren ikke på facebook, så er man velkommen som forældre til at være i gruppen.

Vi håber, I vil være med til at støtte de unge i jobbet ved at spørge til, hvordan det går og hjælpe dem til at overholde aftaler og forberede sig.
 

TjæreborgGF's hjælpetrænere:

Sidste år startede vi et nyt tiltag for vores unge hjælpetrænere. Vi lavede en gruppe, som de døbte "Tjæreborg GF's hjælpetrænere og hjælpere". Gruppen har til formål at give de unge trænere et fælles forum og relationer. At møde hinanden på tværs af holdene og udveksle meninger og erfaringer, sparre med hinanden og have det sjovt.

Sidste år mødtes man til fællesspisning, bagesjov og sluttede til opvisning med Verdensholdet. Gruppen fortsætter selvfølgelig i år med nye arrangementer.


Vigtige datoer i sæsonen:

2019
5. september Trænermøde i TGF – opstart / mødepligt
8. september Spring sikkert kursus
Uge 38 – fra 16. september Sæsonopstart
Uge 42 Ingen træning – efterårsferie
5. november Trænermøde i TGF - midtvejs
22. november Fed fredag arrangement for 2. – 6. klasse
23. december til 4. januar Juleferie
2020
5. / 6. januar Opstart efter jul
Uge 7 – fra 10. februar Ingen træning – vinterferie
18. februar Trænermøde i TGF - opvisning
23. februar Fastelavnsfest i Tjæreborg
28. marts Gymnastikopvisning i TGF
Primo april Evalueringsmøde med sit hold

 
Kontakt os gerne ved evt. spørgsmål.

Med de bedste hilsner - Gymnastikudvalget 2019/2020:

Lone (2750 6292)

Cathrin (2364 4903)

Lene (2326 6503)

Sponsorer


Tjæreborg Gymnastik Forening | 6731 Tjæreborg